Om baisikeli

Baisikeli – Bikes for a better world

Baisikeli betyder cykel på swahili – Baisikeli er en privat virksomhed, dedikeret til at forbedre livskvaliteten og gøre transport nemmere og billigere for de fattigste mennesker i verden. Som en social virksomhed er vi meget passionerede omkring vores vision og dedikerer alle ressourcer til vores mission.

Vi indsamler brugte cykler i Danmark sender dem til Afrika hvor cyklerne genererer arbejde, uddannelse samt bedre og billigere transport for alle. Projektet er finansieres via Baisikelis to udlejningsbutikker i Danmark, hvor brugte cykler lejes ud eller sælges.

Ud over billig transport, er Baisikelis vigtigste fordel at videreføre viden og evner til u-landene, såsom viden om reparationer, logistik og administration. Det sker ved at Baisikelis danske medarbejdere rejser til Afrika et par måneder hvert år for at udveksle idéer og evner med deres afrikanske kollegaer. Vores mål er at skabe en bæredygtig cykelindustri i Afrika – intet mindre!

Historien

I Danmark bliver der årligt smidt hundrede tusinder af cykler til skrot. I store dele af Afrika er der hårdt brug for billige transportmidler. Det satte fætrene Niels Bonefeld og Henrik Mortensen sig for at gøre noget ved, da de i 2003 startede Baisikeli.

Ideen var simpel: Baisikeli skulle indsamle nogle af de godt 400.000 cykler, som årligt bliver smidt ud her i Danmark, og sende dem til Tanzania, hvor de skulle repareres af et lokalt cykelværksted og solgt til markedspris.

Men helt så enkelt blev det ikke. Bureaukratiske labyrinter og alverdens regler satte en kæp i hjulet på indsamlingen af de efterladte cykler fra politiets hittegodskontorer. Derfor rettede Baisikeli blikket mod cykelforsikringsselskaber, som med glæde gav afkald på den byrde, det var at samle cykler ind, som folk havde efterladt.

I 2007 sendte Baisikeli den første sending cykler til Afrika. Niels og Henrik indså, at de havde brug for mere indtægt, hvis Baisikeli skulle holde hjulene kørende uden hjælp fra velgørenhed. De åbnede derfor et non-profit cykelværksted i København. Her reparerede de og udlejede brugte cykler til turister, firmaer og udvekslingsstudenter. Værkstedet fungerede også som hovedkvarter for organisationen.

Den øgede indkomst gjorde det muligt at åbne endnu et værksted i Afrika, denne gang i Sierra Leone. Og i dag arbejder Baisikela på at åbne et tredje cykelværksted i Chimoio, Mozambique.

Principper

 

Baisikeli er et cykelværksted, et etisk cykeludlejningsfirma og et originalt, internationalt udviklingsinitiativ baseret på ressourcedeling, vidensudveksling og mikrolån.

Baisikeli arbejder for at fremme cykelindustrien i udviklingslande. Cykler er vigtige i fattige områder, fordi folk, der lever i fattigdom, kan forøge deres indkomst og få adgang til uddannelse og sundhed ved hjælp af billigere og bedre transportmuligheder. 

I Danmark indsamler Baisikeli brugte cykler og sender dem til Mozambique og Sierra Leone, hvor de bliver repareret og solgt. Alle udgifter i Danmark er finansieret af to cykelværksteder i København. Alle de penge, som bliver tjent i Afrika, geninvesteres i de lokale cykelværksteder.

Vores arbejder er baseret på fire grundlæggende principper:

  • Vi benytter ellers spildte ressourcer – dette er kerneprincippet i Baisikelis forretningsmodel
  • Vi investerer de penge, vi tjener i Danmark, i cykelværksteder i Afrika
  • Vi er et økonomisk bæredygtigt projekt, som sætter skub i cykelindustrien i Afrika
  • Vi udfører et ordentligt stykke arbejde.
 
 

For at få fart på udviklingen i Afrika er Baisikeli begyndt at bygge specialdesignede cykler i Danmark, som vi leaser til firmaer som for eksempel IKEA og Novo Nordisk i 3 år. Herefter bliver de sendt til Afrika, hvor de bliver bygget om og brugt som hospitalscykler.

Baisikeli kører også en traditionel cykelvirksomhed, hvor vi sælger og reparerer cykler. Udover at generere indtægter holder det også vores mekanikere i træning, så de kan videreføre deres erfaringer til cykelsmedene i Afrika. Uddannelsen af cykelsmede i udviklingslandene er nemlig altafgørende, hvis en ordentlig cykelindustri skal kunne bygges op fra bunden.

Og en ordentlig cykelindustri i Afrika er vigtig. Ifølge vores egne erfaringer kan cykler dække en stor del af transportbehovet i de fattigste dele af kontinentet. Landmænd og håndværkere kan forøge deres indkomst med helt op til 100 %, fordi de med en cykel kan dække et langt større område. Og afsidesliggende landsbyer forsynet med specialdesignede cykler kan langt hurtigere få transporteret syge og tilskadekomne til hospitaler og skadestuer, hvor de kan få den rigtige behandling.

Før i tiden har cykler i Afrika været både dyre og i dårlig stand. I det meste af Europa er gode cykler en almindelighed, og mange forbrugere skifter cykel ofte. 

Social innovation

Baisikelis definition på social innovation: at aktivere ubenyttede ressourcer. Vi skaber rammerne for at udnytte disse ubenyttede ressourcer. Varer, der et sted har lidt eller ingen værdi, kan have en enorm værdi et andet sted. Ved at flytte, forandre eller tilføje ressourcer aktiverer vi noget, der ellers ville være spildt, og på den måde stræber vi efter at gøre en forskel for alle de liv, vi er i kontakt med – og derved en forskel i verden. 

 


Nyhedsbrev

    • Hvorfor handle hos Baisikeli?

    • Shop og støt projekter i Afrika
    • 1. servicetjek til halv pris (125 kr.)
    • 6 måneders garanti på brugte cykler