Historien om Baisikeli

person Posted By: Baisikeli Kundeservice list In: Nyt og godt On: comment Comment: 0 favorite Hit: 357

Baisikeli betyder cykel på swahili – Baisikeli er en privat virksomhed der er dedikeret til at forbedre livskvaliteten og gøre transport nemmere og billigere for de fattigste mennesker i verden. Som en social virksomhed er vi meget passionerede omkring vores vision og dedikerer alle ressourcer til vores mission.

Historien

I Danmark bliver der årligt smidt hundrede tusinder af cykler til skrot. I store dele af Afrika er der hårdt brug for billige transportmidler. Det satte fætrene Niels Bonefeld og Henrik Mortensen sig for at gøre noget ved, da de i 2003 fik ideen til Baisikeli.


Ideen var simpel: Baisikeli skulle indsamle nogle af de godt 400.000 cykler, som årligt bliver smidt ud her i Danmark og sende dem til Afrika, hvor de skulle repareres af et lokalt cykelværksted og sælges til markedspris.

Men helt så enkelt blev det ikke. Bureaukratiske labyrinter og alverdens regler satte en kæp i hjulet på indsamlingen af de efterladte cykler fra politiets hittegodskontorer. Derfor rettede Baisikeli blikket mod cykler fra forsikringsselskaber som med glæde gav afkald på den byrde, det var at samle cykler ind, som folk havde efterladt.

I 2007 sendte Baisikeli den første sending cykler til Afrika. Vi indså, at vi havde brug for mere indtægt, hvis Baisikeli skulle holde hjulene kørende uden hjælp fra fonde. Vi åbnede derfor et cykelværksted i København, hvor vi reparerede og udlejede brugte cykler til turister, firmaer og udvekslingsstudenter. Værkstedet fungerede også som hovedkvarter for organisationen.

Den øgede omsætning gjorde det muligt at øge aktiviteterne i Afrika. I 2010 startede Baisikeli det første værksted i Mozambique hvor mekanikere fra værkstedet i Danmark stod for den daglige ledelse og oplæring af afrikanske kolleger. Værkstedet i Mozambique er grundlaget for den videre udvikling af cykeleventyret i Afrika. Her uddannes den første generation af cykelmekanikere i Mozambique. Vores mål er at lave en uddannelse på niveau med den danske cykelmekanikeruddannelse, hvor de cykelmekanikerne som har de rette færdigheder tilbydes at åbne sin egen Baisikeli butik.

Comments

No comment at this time!

Leave your comment

søndag mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december
close Shopping Cart

New Account Register

Already have an account?
Log in instead Eller Reset password